Kære medstuderende
Jeg har fået æren af at dele mit professionsessay på Den digitale læreruddannelse med jer. Professionsessayet er skrevet i modulet Elevens læring og udvikling, og omhandler kønsbevidst pædagogik. Jeg blev interesseret i dette emne, da jeg på mit skolebesøg i februar måned observerede en situation, hvor en kønsbevidst pædagogisk tilgang potentielt kunne have fremmet elevernes læring og udvikling i det pågældende undervisningsfag, Håndværk og design.
Der er forskel på lærernes forventninger til piger og drenges adfærd i skolen, og lærerens bedømmelser af kønnene er så forskellige, at der er større fordele ved at være pige i skolen, end der er ved at være dreng. Håndarbejde og sløjd blev i 2014 slået sammen til faget Håndværk og design, men det er tydeligt at man ude i folkeskolen stadig ser en kønsopdeling i faget. Ud over at jeg observerede en kvindelig lærer til ’’den bløde del’’ af faget og en mandlig lærer til ’’den hårde del’’ af faget, så var der også forskel på den hjælp læreren gav til drenge og piger, som skulle have hjælp til akkurat samme opgave. Min interesse for kønsbevidst pædagogik blev hurtigt vækket, og det ledte mig frem til følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan en kønsbevidst pædagogisk tilgang fremme elevers udvikling og læring?
Hvis du ønsker at blive klogere på hvad kønsbevidst pædagogik er, og hvordan en kønsbevidst pædagogisk tilgang kan fremme elevers læring og udvikling, så håber jeg at du finder det interessant at læse mit professionsessay.
Link til min DIGI-talk
God fornøjelse
Venlig Hilsen Julie