Her deles mine erfaringer med observation samt planlægning og gennemførelse af undervisning i min første praktikperiode.
Professionsessayet inkluderer teori fra fagene dansk 4.-10. klasse, pædagogik og almen didaktik samt pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.
Jeg finder også plads til en kritik af den danske uddannelsesforsker Preben Olund Kirkegaards artikel Den æstetiske dannelse og formativ vurdering (2019).
Jeg har igennem min praktik 1. undersøgt, hvordan forskellige undervisningssettings og kontekster har indflydelse på børnenes læring samt deltagelsesmuligheder.
Det har været rasende interessant at arbejde med og givet mig en større indsigt i, hvordan jeg arbejder med planlægning af allerede fra start succesfuld målrettet undervisning.
Min undersøgelse bragte mig vidt omkring og var en stor fornøjelse at arbejde med.
Jeg arbejdede med essayet tværfagligt for modulerne Pædagogisk psykologi og Dansk Etape 1.
Med afsæt i min egen demotiverede folkeskoleoplevelse med klassisk litteraturundervisningsdidaktik i dansk, havde jeg sat mig for at undersøge, hvordan man skaber en undervisning, der ikke er begrænset af lærerens mesterfortolkninger og tanken om, at der kun er et korrekt svar.
Dette byggede jeg videre på via forskningsdata og -teori om motivation, og tilrettelagde det efter undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik. Særligt har jeg i denne undersøgelse eksperimenteret med ikke at analysere elevernes forudsætninger, således eleverne ikke blev begrænset af mine egne forudindtagede holdninger og bedømmelser af deres profiler.
Der blev produceret foldebøger, handlingstidslinjer, brevkassespørgsmål, lydoptagelser og filosoferende samtaler. Eleverne fik frihed til selv at sætte bl.a. niveau og grupper, hvilket de tog konstruktivt imod. Det blev til en spændende og sjov undersøgelse i praksis.
Jeg har i faget dansk yngste arbejdet med billedbogen: “Legenden om sten, saks, papir´´ af Drew Daywalt. Og i den forbindelse har jeg haft fokus på de konkrete artefakter i undervisningen. Her har jeg ville undersøge om de har betydning for forståelsen af tingseventyr. Til dette har jeg fået inspiration fra `de fem faser´, der helt naturligt griber ind i hinanden.
Når der er meget uro i klassen, kan det være svært at skabe trivsel. Hverdagen bliver sur for både lærer og elever. Men kan en engagerende litteraturundervisning med fokus på kreativitet, respekt og ansvar føre til at uroen mindskes, og dermed at trivslen øges?
Følg en 3.klasse på en skole for højtbegavede børn hvor et øget antal opgaver, klare regler, kreative litteraturanalyser, fællesskab og en lille smule kage fører til et stort engagement.
Mit undersøgelsesspørgsmål lød:
Hvordan kan jeg med udgangspunkt i SMITTE-modellen planlægge et engagerende litteraturforløb, hvor eleverne gennem kreative meddigtningsøvelser er i en proces med at forstå og fortolke det læste værker?
Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af dette undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan man bruge Hiim og Hippes relationsmodel til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et motiverende og undersøgende litteraturforløb i dansk i 6. klasse, hvor eleverne gennem omskabende arbejde med digital produktion opnår forståelse og fordybelse i værket Askepou, som indgår i eventyrsamlingen Der er Engang, af Kim Fupz Aakeson?
Jeg fandt det relevant at undersøge, hvordan alle elever i en klasse kunne motiveres til at ville indgå i konstruktive læringssammenhænge, så ville opnå succesoplevelser med dertil hørerende lyst til læring. På baggrund af dette, valgte jeg at gøre brug af en undersøgende litteraturtilgang til et moderne eventyr, idet der via denne tilgang er fokus på elevernes møde med teksten frem for, hvorvidt de har analyseret en tekst rigtigt. I sidste fase af undervisningen skulle eleverne via omskabende arbejde fremstille deres egen version af mit valgte eventyr. Dette gjorde de via det digitale værktøj Pixton. Der var desværre ikke særlig mange elever der havde et færdigt produkt, men dem det blev til, var superfine.
Jeg håber I kan finde lidt inspiration i mit professionsessay (selvom det måske er ekstra langt ;))
Jeg har i modulet kristendom arbejdet med lignelsen ‘Den fortabte søn’ og i den forbindelse afprøvet nogle bibeldidaktiske aktiviteter, nemlig Leganger-Krogstads ‘overtekstning’ og Nissens ‘skæve vinkler’. Dette gjorde jeg i en norsk 8.-9. klasse (svarende til 7.-8. kl. i Danmark) med et fokus på narrativ undervisning.
Mit forløb gik ikke helt som planlagt, hvilket jeg lærte meget af. Som hjælp til at videreudvikle forløbet benyttede jeg Ricæurs filosofi om narrativ identitet og fortolkning.
I modulet specialpædagogik er jeg gået på opdagelse i det pædagogiske tema ‘inklusion’. Ved at benytte mig af Hertz’ forståelse af adfærd som invitation, som er en måde at forstå børns opførsel som en efterspørgsel på en eller anden form for støtte, samt McDermotts teori om hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn undersøger jeg spørgsmålet:
Hvordan forbereder man en lektion om festsangsskrivning, som skaber deltagelsesmuligheder for alle elever?
Jeg har i faget dansk yngste været ude i en fjerdeklasse og arbejdet med børns forestillingsevne gennem læsningen af en billedbog. Eleverne har læst og arbejdet med Ønskekuglen af Mette Vedsø.
Didaktisk har jeg bygget min undervisning op efter en filosofisk billedsamtale og dertil haft fokus på at give eleverne relevant viden om billedbøgers opbygning.
For at undersøge elevernes forestillingsevne har jeg haft fokus på begrebet litterær fortolkningskompetence og hertil tre typer af inferenser.
Til udvælgelsen af aktiviteter har jeg fundet inspiration i Grib Litteraturen og her udvalgt forskellige aktiviteter der vil sætte elevernes forestilling i gang.
Jeg har i min undersøgelse for modulet Elevens Læring og Udvikling observeret en musiktime om festsangskrivning på en skole i Norge.
Timen fungerer som et didaktisk nærbillede, som jeg analyserer gennem Ole Løws teorier om klasserumsledelse, Arne Poulsens forståelse af lærerforventninger, Berliner og Soberóns forskrifter for motiverende undervisning og Berit Baes arbejde med voksnes definitionsmagt og anerkendende kommunikation.
Et interessant element i det didaktiske nærbillede er måden, hvorpå lærerens uforberedte lektion påvirker eleverne og i høj grad én elev.
Ved at undersøge lærerens (mangel på) klasserumsledelse, forventninger til eleverne og anerkendende kommunikation bliver det tydeligt, hvordan undervisningen bliver umotiverende for eleverne og på grænsen til det ekskluderende.