I det tredje historiemodul har jeg arbejdet med brugen af historiske scenarier i undervisningen og set på, hvordan eksterne læringsmiljøer kan bruges til at understøtte og udbygge den læring, der finder sted i skolen.
Undersøgelsesspørgsmålet lyder således:
Hvordan kan man med arbejde med æstetiske oplevelser og historiske scenarier i indskolingen ved at gøre brug af museumsformidling?
Målgruppen er lidt anderledes end normalt idet det er en gruppe af hjemmeskolede børn i alderen 5-9 år, der gennem arbejdet med emnet ‘mytiske væsner’ har været på besøg på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Var Danmark det første land i verden til at afskaffe slaveriet?
Det kan nogle af mine elever i 6. klasse argumentere for, hvorfor Danmark ikke var. Og eleverne kan tilmed begrunde deres svar ud fra samtidige kilder.
Jeg har i denne opgave undersøgt, om man med en undersøgende og problemorienteret tilgang kan lave en undervisningsaktivitet, som har til hensigt at styrke elevernes kompetencer til at håndtere historisk indhold ved at konstruere en historisk fortælling ud fra kilder.
Mere konkret har jeg præsenteret mine elever for en påstand og givet dem en række samtidige kilder, som de har skulle dykke ned i for at kunne konstruere en historisk fortælling. På baggrund heraf har eleverne skulle argumentere for, om Danmark har var det først land til at afskaffe slaveriet eller ej.
Til opgaven har jeg gjort brug af Andreas Körbers didaktiske model over historiske kompetencer.
Belægget for undersøgelsen er, at eleverne skal være med til at konstruere deres viden om fortiden. Denne viden skal de bruge til at reflektere over vores samtid og deres fremtid. Derfor er undersøgelsen mundet ud i en diskussion om, hvorvidt man må sige neger. Her er eleverne selv kommet ind på grunde til, at det er politisk ukorrekt, og på den måde er det lykkedes for eleverne at skabe en sammenhæng mellem emnet, slaveriet, og en aktuel diskussion i vores dage.
I min undersøgelse i skolen har jeg arbejdet I faget historie i 4. klasse, hvor mit fokus har været på eleverns kategoriale dannelse med understøttelse af digitale værktøjer.
Min undersøgelse har her været inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategoriale dannelse og Hiim og Hippes relationsmodel.
Min idé med undersøgelsen var at eleverne på baggrund af en udflugt i lokalmiljøet og på forhånd udvalgt litteratur selv skulle udforme deres egen digitale bog i det digitale værktøj BookCreator.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles historieundervisning i indskolingen med afsæt i lokalmiljøet og med fokus på kategorial dannelse, hvor eleverne instrueres via digitale værktøjer?
