Grib litteraturen – en undersøgelse om fordybelse i dansk-undervisningen

Kære kommende lærer

Det jeg glæder mig mest til som dansklærer, er at forsyne mine elever med lækker og tiltalende litteratur.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder derfor således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et undervisningsforløb, hvor eleverne gennem en undersøgende tilgang til en litterær tekst opnår fordybelse?

Jeg har i forbindelse med mit andet modul i dansk: sprog og genrer udarbejdet et undervisningsforløb, hvor formålet var at skabe en undersøgende tilgang til et litterært værk, så eleverne opnåede fordybelse. Jeg tog inspiration fra bogen: Grib litteraturen og de fem faser i en meningsfuld litteraturundervisning og benyttede mig af fortællingen Lille Frøken Pingelpot. Undervisningsforløbet udviklede sig til et meget kreativt forløb og elevernes største fordybelse lå i danskfagets færdigheds- og vidensmål indenfor tekst og sprog.

Håber, at du finder inspiration I mit professionsessay

Her er min DIGI-talk

Kærlig hilsen,

Cassandra Molin Cramer Oreskov

Dansk forløb i en tredje klasse, hvor der arbejdes med eventyret Klods Hans for at styrke elevernes tekst- og genrekompetence

Kære medstuderende!

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i faget “Dansk – skriftsprogstilegnelse”

Min undersøgelse er lavet med udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret forløb med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Klods Hans, hvor eleverne styrker deres tekst/genrekompetence?”

Min undersøgelse er foretaget i en 3. klasse. Denne klasse er præget af meget uro og larm, og eleverne er vant til en kultur i dansk, hvor der i forhold til skriftsprog især er fokus på emnerne “skriv pænt”, “læs rent” og “0-fejl”. 

Det har skabt en klassekultur, hvor eleverne har mistet motivationen og glæden ved at lære, og derfor ikke gider hverken læsning eller skrivning. Derved er der især i dansk en række konflikter som forstyrrer undervisningen pga. manglede koncentration og motivation.  

Min undersøgelse er et forsøg på at forbedre denne ærgerlige kultur i dansk, og undervisningsplanen bærer derfor præg af nye tilgange til læsning, skrivning og læseforståelse.

I den forbindelse arbejdes der med kreative skriveopgaver i form af elevproduktioner, og læsning knyttet til denne opgave, så læsningen både giver mening og inspirerer til det videre arbejde.

Vi har i timerene set en humoristisk film-version af Klods Hans, læst eventyret om Klods Hans og efterfølgende har eleverne skrevet/tegnet deres egne eventyr inspireret af Klods Hans. 

Denne arbejdsstruktur er inspireret af metoden “opdagende skrivning”, som er den metode, jeg har anvendt som teoretisk afsæt for min undersøgelse. 

Min DIGI-talk er her

Jeg håber min undersøgelse kan inspirere jer! 

God arbejdslyst! 

Venlig hilsen Louise

Online corona-danskundervisning i en tredje klasse, hvor børnene skal arbejde med analog brevskrivning og reflektere over denne uvante kommunikationsform

Kære DIGI-medstuderende

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU, AUK samt Dansk. Undersøgelsen er foretaget i en 3. klasse i en dansk folkeskole, hvor forløbet foregik i danskfaget.

I tiden med covid-19, hvor alting er usikkert, har jeg været nødsaget til at lave mit forløb online. Jeg havde til eleverne udarbejdet en modulplanlægning, som kunne ses og laves både på skolen eller derhjemme, hvis skolerne skulle blive lukket ned.

De digitale færdigheder har forandret sig en del gennem tiden og mennesker skal altid vænne sig til en ny form for teknologi. I min undersøgelse får eleverne kendskab til ansigtsløs- og digital kommunikation, samt kendskab til hvordan man kommunikerer analogt per brev. 

Forløbet var spændende og for mig var det overraskende, at en så gammel kommunikationsform som brevskrivning med tilhørende frimærke og postkasse var ukendt for så mange elever.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i en tredje klasse, hvor børnene skal arbejde med analog brevskrivning og reflektere over uvante kommunikationsformer?

Link til DIGI-talk: https://www.studietube.dk/video/7243452/0904f8df965ba27a087d91d309b73276

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig!

Held og lykke med studiet og god læsning.

De bedste hilsner

Emilie Nørgaard

Når børn i Cambodja og Danmark mødes i engelskundervisningen og lærer om hinanden via en padlet

Hej med DIGI-studerende 🙂

Jeg fik denne unikke mulighed at arbejde sammen med en anden medstuderende bosiddende i Cambodja.

Vi lavede vores undersøgelses spørgsmål sammen, og forberedte vores overordnede forløb sammen.

Vores elever i Danmark og Cambodja, skulle lærer hinanden at kende gennem deres eget liv.

Elevernes liv er meget for dem, derfor indkredsede vi det ved at udvælge 4 områder: Jobs, By og samfund, Hjem og familie, samt fritid. 

I min undervisning har jeg været meget inspireret af Rousseaus tankegang, om at lade eleverne selv finde vejen til læring. Når vejen for forløbet er lagt, er det begrænset hvor meget jeg kunne være i denne tankegang, derfor har jeg også været inspireret af at bruge den handlingsorienteret didaktiske model, for at planlægge forløbet, og derigennem give eleverne mulighed for fri udfoldelse i deres produktskabelse.

Eleverne skulle lave et produkt inden for et af de 4 emner, som kunne deles på Padlet. Efterfølgende skulle alle eleverne på tværs af landene kommentere på hinandens produktioner, og forholde sig nysgerrigt og undersøgende.

Dette var udledt af mit undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning af elever i Danmark og Cambodja om livet i deres respektive lande, hvor eleverne kommunikerer via digitale medier?  

Digitalk: https://www.skoletube.dk/video/6910210/1625235435

Jeg håber I medstuderende en dag får sådan en unik mulighed, det har været et meget lærerigt og givende forløb.

Mange hilsner  Dorthe Ejrnæs

Indskolingselever fortæller historier i dansk

Kære medstuderende 

Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget dansk på den lokale folkeskole, i 1. og 2. klasse i mine fag ADDU og AUK.  Undervisningsforløbet har jeg forklaret for børnene i følgende E-bog og det med såvel tekst og billeder som indtaling, hvorved alle eleverne kunne forstå, hvad vi skulle arbejde med.

Jeg blev hurtigt på uddannelsen grebet og inspireret af Célestin Freinet. Derfor mit undersøgelsesspørgsmål:  

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles Freinet-inspireret danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne lytter til en lydbogs-historie for efterfølgende at fortælle deres egen historie i deres egen e-bog? 

I min undersøgelse fylder frihed overvejende. For hvor meget frihed er muligt for os at give, indenfor de rammer vi samtidig skal arbejde indenfor? Og i sidste ende – Kan vi finde ud af det qua vores egen dannelse og mønstre?  

Min DIGI talk

Må min opgave inspirere dig – Held og lykke med dit studie.  

Mange hilsner  

Zenitta Kämpfner