Danskundervisning i digital dannelse

Hej DIGI-medstuderende! 

I min undersøgelse i folkeskolen har jeg valgt at fokusere på kommerciel og digital kommunikation i udskolingen i faget dansk.  

I mit undervisningsforløb har jeg først og fremmest været meget inspireret af Freinet, som lagde stor vægt på kommunikation, praktisk arbejde og elevernes deltagelse i processen. Derfor har jeg også bygget undervisningen op, ud fra den handlingsorienterede undervisning. Eleverne har selv leget influencere og produceret en reklame om deres egen skole og de har derfor skulle tænke i regler og love om skjulte og ikke skjulte reklamer.

Inden jeg fysisk mødte op til undervisningen, havde klassen et introforløb med deres egen lærer, hvor de så en video af mig, der præsenterer mig selv og giver dem en opgave. Her har jeg været inspireret af “Flipped Classroom” af Jonathan Bergmann og Aaron Sams, men ud fra teori fra Sally Anderson og Konstancja Ford, i forhold til hurtigere at blive en del af klassens fællesskab, så undervisningen glider lettere. 
Denne del af undervisningen kan jeg kun anbefale at gøre brug af, hvilket jeg da også selv satser på at gøre fremadrettet. Det bliver formentlig en fast del af de kommende undersøgelser jeg laver, da det var så stor en succes.   

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

  • Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i udskolingen i digital dannelse indenfor reklamer for børn og unge, hvor fokus er på elevernes digitale kommunikationsevne?  

Jeg håber at min opgave kan inspirere dig!

De bedste hilsner

Mathilde Julie Lindholm

Historieundervisningen i en 4. klasse med afsæt i lokalområdet

I min undersøgelse i skolen har jeg arbejdet I faget historie i 4. klasse, hvor mit fokus har været på eleverns kategoriale dannelse med understøttelse af digitale værktøjer.

Min undersøgelse har her været inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategoriale dannelse og Hiim og Hippes relationsmodel.


Min idé med undersøgelsen var at eleverne på baggrund af en udflugt i lokalmiljøet og på forhånd udvalgt litteratur selv skulle udforme deres egen digitale bog i det digitale værktøj BookCreator.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles historieundervisning i indskolingen med afsæt i lokalmiljøet og med fokus på kategorial dannelse, hvor eleverne instrueres via digitale værktøjer?

Digitalk: https://www.skoletube.dk/video/6904318/1088951600

Håber at min opgave kan inspirere dig!

De bedste hilsner
Thomas P. Mejlsø

Dansk undervisning i mellemtrinnet i eventyr

Hej DIGI-studerende! 

I min undersøgelse i folkeskolen har jeg arbejdet i dansk, hvor fokus har været på eventyr og herunder emnet venskab. 

Mit undervisningsforløb har taget udgangspunkt i Immanuel Klafkis teori om kategorial dannelse, didaktik 2.0 og Louise Nabe-Nielsens fasemodel inden for den filosofiske tænkning. Dermed lagde jeg meget vægt på, at børnene selv fik lov til at tænke sig til eventyrets budskab og dets forbindelse med emnet venskab. Dette skulle nemlig bruges til at udvikle deres eget eventyr baseret på H.C Andersens ”Den grimme ælling”. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende: 

  • Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning i mellemtrinnet i dansk med afsæt i Klafkis almen dannelsesteori, hvor eleverne arbejder med emnet venskaber via eventyr og digitale medier? 

Det var meningen at eleverne skulle arbejde digitalt på BookCreator, men da deres abonnement til Skoletube ikke var startet under mit undersøgelsesforløb, måtte de lave bøgerne i analog forstand, hvorefter jeg selv har lagt bøgerne ud på et bibliotek på app’en. 

Link til DIGI-talk:

https://www.studietube.dk/video/6893249/678651631

Venlige hilsner,

Signe

Tværfaglig dansk- og billedkunstundervisning i mellemtrinnet

Hej DIGI-studerende, 

Jeg har arbejdet med et tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i 6 klasse, hvor emnet var tegneserier og deres komposition.  

Mit undervisningsforløb har taget afsæt i den handlingsorienterede undervisningsform, og eleverne selv skulle derfor selv lave en tegneserie. De skulle arbejde med tegneseriens komposition, samt tænke over farver, dybde og hvordan de kunne formidle en historie gennem tegninger.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder følgende: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i mellemtrinnet i tegneserier og komposition, hvor eleverne instrueres via digitale produktioner?  

Skolen har desværre ikke adgang til Skoletube.dk, så eleverne tegnede selv tegneserierne i hånden, men forløbet kan også laves gennem Pixton, hvor eleverne kan lave deres tegneserie online.  

Link til min DIGI-talk  

Jeg håber at det kan inspirere og hjælpe

Mange hilsner,  

Alexandra  

Arbejde med eventyr via kreativt arbejde i Bookcreator i dansk undervisning

Hej!

Jeg har arbejdet med eventyr og kreativt arbejde i Bookcreator i AUK og ADDU.

Min undersøgelse skulle gennemføres i en 6. klasse på min gamle folkeskole. Grundet Corona blev undersøgelsen gennemført online.

Eleverne skulle omskrive slutningen på et eventyr og lave denne i Bookcreator, hvorved eleverne skulle være kreative med lay-out og design.

Mit fokus var, at eleverne skulle være kreative både med skrivning og opdigtning af en slutning i Bookcreator.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i en 6. klasse, hvor fokus er på eventyr og kreativt arbejde i det digitale værktøj Bookcreator?

Professionsessay:

DIGI-talk: https://www.skoletube.dk/video/6631334/67425781

Jeg håber, at du bliver inspireret.

God fornøjelse,

Nermin

Indskolingselever fortæller historier i dansk

Kære medstuderende 

Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget dansk på den lokale folkeskole, i 1. og 2. klasse i mine fag ADDU og AUK.  Undervisningsforløbet har jeg forklaret for børnene i følgende E-bog og det med såvel tekst og billeder som indtaling, hvorved alle eleverne kunne forstå, hvad vi skulle arbejde med.

Jeg blev hurtigt på uddannelsen grebet og inspireret af Célestin Freinet. Derfor mit undersøgelsesspørgsmål:  

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles Freinet-inspireret danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne lytter til en lydbogs-historie for efterfølgende at fortælle deres egen historie i deres egen e-bog? 

I min undersøgelse fylder frihed overvejende. For hvor meget frihed er muligt for os at give, indenfor de rammer vi samtidig skal arbejde indenfor? Og i sidste ende – Kan vi finde ud af det qua vores egen dannelse og mønstre?  

Min DIGI talk

Må min opgave inspirere dig – Held og lykke med dit studie.  

Mange hilsner  

Zenitta Kämpfner 

Klafkis muskler i biologiundervisningen

Kære medstuderende

Hermed mit professionsessay.

Jeg har lavet et handlingsorienteret biologiundervisningsforløb om muskler med afsæt i Klafkis almene dannelsesteori med video- eller tegneserieproduktioner som mål. Min undersøgelse er lavet i en 7. klasse på en lokal folkeskole i fagene ADDU og AUK.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle handlingsorienteret biologiundervisning om muskler med afsæt i Klafkis almene dannelsesteori, hvor eleverne præsenterer deres arbejde i video- eller tegneserieproduktioner?

Digtet ovenfor er i øvrigt lavet af tre drenge fra min undervisning.

Jeg håber, at I finder mit professionsessay interessant.

DIGI-talk: https://www.skoletube.dk/video/6300135/940f41e78320f9792f17394a1b184480

Jeg håber, at I finder mit professionsessay interessant.

Venlig hilsen

Julie  

Nyhedsudsendelse i en 9. klasse i samfundsfag og dansk

Hej!  

Jeg har lavet en undersøgelse i modulerne AUK & ADDU om nyheder.  

Min undersøgelse er foretaget i en 9. klasse, hvor eleverne skulle producere nyhedsudsendelser.  

I min undersøgelse har jeg fokus på samfundsfaget og danskfaget. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:  

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et tværfagligt dansk- og samfundsfagsundervisningsforløb, hvor eleverne producerer deres egen nyhedsudsendelse om et samfundsfagligt emne, der samtidig fungerer som eksamensforberedelse?  

DIGI-talk: https://www.skoletube.dk/video/6270097/1978720057

Jeg håber, at I kan blive inspireret.  

God læselyst!  

Med venlig hilsen  

Amalie Sørensen  

Playful Writing i en femte klasse i dansk

Hej kære medstuderende! 

Jeg har planlagt og gennemført et tværfagligt forløb i dansk, ADDU, og AUK i en 5. klasse på en privatskole. Forløbet omhandlede playful learning/playful writing – altså opdagende skrivning i et kreativt rum og med et stort fokus på at skabe et dialogisk klasserum. 

Undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et Playful Learning skriveforløb i dansk med fokus på det legende og udforskende element i skrivningen?

Jeg håber, I kan finde inspiration i professionsessayet og i den tilhørende DIGI-talk. 

Link til DIGI-talk: https://skoletube.dk/video/6260819/1340564328   

Hilsen

Stefanie

Danskundervisning om sproget i analog og digital kommunikation

Hej medstuderende!

Jeg har lavet en undersøgelse i modulerne ADDU, AUK og literacy. Undersøgelsen er foretaget i en 6. klasse i en dansk folkeskole, hvor forløbet foregik i danskfaget. I denne tid med Covid-19, hvor alt er usikkert, så valgte jeg at lave et forløb, hvor der udelukkende skulle bruges digitale redskaber i undervisningen. Dette var både, fordi det passede til mit undersøgelsesspørgsmål, men også for at kunne gennemføre forløbet alligevel, hvis skolen skulle blive lukket ned.

I mit arbejde som lærervikar gennem flere år har jeg hørt og set, hvordan folkeskoleelever kommunikerer med hinanden både analogt og digitalt. Især på de digitale medier opstår der ofte konflikter, som kan ende ud i uvenskaber og mobning. Elevernes virkelige verden og digitale verden er én og samme, hvorfor det har stor betydning at kommunikere ordentligt begge steder.

Mit undersøgelsesspørgsmål er:
Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i dansk, hvor målet er, at eleverne lærer at afpasse deres sprog i såvel analog som digital kommunikation, således det matcher modtageren og sagen, der kommunikeres om?

Link til min DIGI-talk er her: https://www.wevideo.com/view/1950141829


Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig!
God vind med studiet og god læsning.

De bedste studie hilsner  
Amalie Balster