Her følger mit professionsessay i matematik, modul 4.
I løbet af uddannelsen til matematiklærer har jeg ofte stødt panden mod muren og oplevet en kæmpe frustration, når jeg sad med et matematisk problem, jeg ikke umiddelbar kunne løse.
Jeg tænker, at eleverne i folkeskolen også oplever denne frustration ved matematisk problemløsning og derfor er mit fokus i denne opgave:
Hvordan man kan planlægge og gennemføre en undervisning, hvor fokus er på udvikling af elevernes problemløsningsstrategier. Undervisningen er gennemført i en 4. klasse?
Jeg har i ADDU og AUK planlagt og gennemført min undervisning i faget engelsk.
Min undersøgelse er fortaget på mellemtrinnet, på den fransk-internationale skole i Kathmandu, i Nepal.
Mit forløb er planlagt ud fra og gennemført under en Covid19-nedlukning. Derfor tager mit undervisningsforløb udgangspunkt i at være 100% digitalt.
Eleverne har igennem Padlet lave deres egne opslag omkring de aktiviteter de kunne lide at lave under nedlukning. Derefter har eleverne skulle give hinanden respons igennem kommentarfunktionen på Padlet. Jeg har igennem en Pixton tegneserie og samtale via Zoom, haft en demokratisk samtale med eleverne om digital dannelse og hvilket sprog vi bruger når vi skriver sammen i Padlet.
Mit undervisningsforløb var både spændende og nyt for eleverne, da de ikke har brugt digitale værktøjer i deres undervisning før.
Jeg fik denne unikke mulighed at arbejde sammen med en anden medstuderende bosiddende i Cambodja.
Vi lavede vores undersøgelses spørgsmål sammen, og forberedte vores overordnede forløb sammen.
Vores elever i Danmark og Cambodja, skulle lærer hinanden at kende gennem deres eget liv.
Elevernes liv er meget for dem, derfor indkredsede vi det ved at udvælge 4 områder: Jobs, By og samfund, Hjem og familie, samt fritid.
I min undervisning har jeg været meget inspireret af Rousseaus tankegang, om at lade eleverne selv finde vejen til læring. Når vejen for forløbet er lagt, er det begrænset hvor meget jeg kunne være i denne tankegang, derfor har jeg også været inspireret af at bruge den handlingsorienteret didaktiske model, for at planlægge forløbet, og derigennem give eleverne mulighed for fri udfoldelse i deres produktskabelse.
Eleverne skulle lave et produkt inden for et af de 4 emner, som kunne deles på Padlet. Efterfølgende skulle alle eleverne på tværs af landene kommentere på hinandens produktioner, og forholde sig nysgerrigt og undersøgende.
Dette var udledt af mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning af elever i Danmark og Cambodja om livet i deres respektive lande, hvor eleverne kommunikerer via digitale medier?
I min undersøgelse i folkeskolen har jeg valgt at fokusere på kommerciel og digital kommunikation i udskolingen i faget dansk.
I mit undervisningsforløb har jeg først og fremmest været meget inspireret af Freinet, som lagde stor vægt på kommunikation, praktisk arbejde og elevernes deltagelse i processen. Derfor har jeg også bygget undervisningen op, ud fra den handlingsorienterede undervisning. Eleverne har selv leget influencere og produceret en reklame om deres egen skole og de har derfor skulle tænke i regler og love om skjulte og ikke skjulte reklamer.
Inden jeg fysisk mødte op til undervisningen, havde klassen et introforløb med deres egen lærer, hvor de så en video af mig, der præsenterer mig selv og giver dem en opgave. Her har jeg været inspireret af “Flipped Classroom” af Jonathan Bergmann og Aaron Sams, men ud fra teori fra Sally Anderson og Konstancja Ford, i forhold til hurtigere at blive en del af klassens fællesskab, så undervisningen glider lettere. Denne del af undervisningen kan jeg kun anbefale at gøre brug af, hvilket jeg da også selv satser på at gøre fremadrettet. Det bliver formentlig en fast del af de kommende undersøgelser jeg laver, da det var så stor en succes.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i udskolingen i digital dannelse indenfor reklamer for børn og unge, hvor fokus er på elevernes digitale kommunikationsevne?
I min undersøgelse i skolen har jeg arbejdet I faget historie i 4. klasse, hvor mit fokus har været på eleverns kategoriale dannelse med understøttelse af digitale værktøjer.
Min undersøgelse har her været inspireret af Wolfgang Klafkis teori om kategoriale dannelse og Hiim og Hippes relationsmodel.
Min idé med undersøgelsen var at eleverne på baggrund af en udflugt i lokalmiljøet og på forhånd udvalgt litteratur selv skulle udforme deres egen digitale bog i det digitale værktøj BookCreator.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles historieundervisning i indskolingen med afsæt i lokalmiljøet og med fokus på kategorial dannelse, hvor eleverne instrueres via digitale værktøjer?
I min undersøgelse i folkeskolen har jeg arbejdet i dansk, hvor fokus har været på eventyr og herunder emnet venskab.
Mit undervisningsforløb har taget udgangspunkt i Immanuel Klafkis teori om kategorial dannelse, didaktik 2.0 og Louise Nabe-Nielsens fasemodel inden for den filosofiske tænkning. Dermed lagde jeg meget vægt på, at børnene selv fik lov til at tænke sig til eventyrets budskab og dets forbindelse med emnet venskab. Dette skulle nemlig bruges til at udvikle deres eget eventyr baseret på H.C Andersens ”Den grimme ælling”.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder som følgende:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles undervisning i mellemtrinnet i dansk med afsæt i Klafkis almen dannelsesteori, hvor eleverne arbejder med emnet venskaber via eventyr og digitale medier?
Det var meningen at eleverne skulle arbejde digitalt på BookCreator, men da deres abonnement til Skoletube ikke var startet under mit undersøgelsesforløb, måtte de lave bøgerne i analog forstand, hvorefter jeg selv har lagt bøgerne ud på et bibliotek på app’en.
Jeg har arbejdet med et tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i 6 klasse, hvor emnet var tegneserier og deres komposition.
Mit undervisningsforløb har taget afsæt i den handlingsorienterede undervisningsform, og eleverne selv skulle derfor selv lave en tegneserie. De skulle arbejde med tegneseriens komposition, samt tænke over farver, dybde og hvordan de kunne formidle en historie gennem tegninger.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder følgende:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfagligt dansk-/billedkunst undervisning i mellemtrinnet i tegneserier og komposition, hvor eleverne instrueres via digitale produktioner?
Skolen har desværre ikke adgang til Skoletube.dk, så eleverne tegnede selv tegneserierne i hånden, men forløbet kan også laves gennem Pixton, hvor eleverne kan lave deres tegneserie online.
Min undersøgelse er et reklameforløb, som tager afsæt i scenariedidaktikken.
Forløbet består af en teoretisk del, hvor 6. og 7. klasses eleverne lærer om begreberne reklamekneb, målgrupper og budskab. I den praktiske del, som er baseret på scenariedidaktikkens principper, skal eleverne, i tremandsgrupper, forestille sig, at de ejer en minigolfbane på Kegnæs og ønsker at få flere besøgende.
Opgaven er at lave en billedreklame på Prezi Design, hvor de anvender begreberne fra den teoretiske undervisning. Ugen sluttedes af med et “reklamegalleri.”
I begge min praktikker har jeg oplevet, at eleverne har haft svært ved at kommunikere om og med matematik. Det er kommet til udtryk på forskellig vis. F.eks klassen, hvor man kunne høre en knappenål falde på gulvet, så snart de skulle føre en samtale i matematik eller klassen, hvor eleverne blev ekstreme usikre på sig selv, så de altid besvarede et matematisk spørgsmål med et nyt spørgsmål. Det vurderede mig meget, hvorfor det var så svært for eleverne at kommunikere i og om matematik. Derfor satte jeg for at undersøge, hvordan elevernes kommunikationskompetence kunne udvikles og mit undersøgelsesspørgsmål lød:
Hvordan planlægges, gennemføres og evalueres et undervisningsforløb i matematik henvendt til en 4.kl, så eleverne udvikler deres matematiske kommunikationskompetence?
Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget dansk på den lokale folkeskole, i 1. og 2. klasse i mine fag ADDU og AUK. Undervisningsforløbet har jeg forklaret for børnene i følgende E-bog og det med såvel tekst og billeder som indtaling, hvorved alle eleverne kunne forstå, hvad vi skulle arbejde med.
Jeg blev hurtigt på uddannelsen grebet og inspireret af Célestin Freinet. Derfor mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles Freinet-inspireret danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne lytter til en lydbogs-historie for efterfølgende at fortælle deres egen historie i deres egen e-bog?
I min undersøgelse fylder frihed overvejende. For hvor meget frihed er muligt for os at give, indenfor de rammer vi samtidig skal arbejde indenfor? Og i sidste ende – Kan vi finde ud af det qua vores egen dannelse og mønstre?
