Undervisningens organisering med afsæt i elevernes forudsætninger – Undersøgelse i modulet Elevens Læring og Udvikling (ELU)

Kære medstuderende! 

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i faget “Elevens læring og udvikling”.

Min undersøgelse tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: 

Hvordan kan elevens forudsætninger danne afsæt for undervisningens organisering og derved skabe blik for elevens uanede udviklingsmuligheder?  

Professionsessayet er skrevet med udgangspunkt i en case, som præsenterer en observeret  undervisningssituation. Denne case omhandler en elev, som mistrives i måden hvorpå undervisningen er organiseret, og en lærer, som misforstår elevens signaler. 
Denne elev er generelt misforstået, og bliver set som “forstyrrende” og “ugidelig”. 

Mit essay undersøger denne situation og indeholder analyser omkring, hvad der egentlig går galt og hvorfor det går galt. Yderligere reflekteres der over, hvordan situationen kan forbedres. 

Essayet rummer bl.a. teorier om relationsarbejde, skole-hjem-samarbejde, elevens uanede udviklingsmuligheder, deltagelsesvanskeligheder og social eksklusionsangst. 

Min DIGI-talk

Obs! Dette essay overstiger formalia kravene på 4-8 normalsider, men jeg blev “fanget” af undersøgelsen…

Jeg håber I kan bruge denne undersøgelse som inspiration til fremtidigt arbejde!

Venlig hilsen 

Louise 

Dansk forløb i en tredje klasse, hvor der arbejdes med eventyret Klods Hans for at styrke elevernes tekst- og genrekompetence

Kære medstuderende!

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i faget “Dansk – skriftsprogstilegnelse”

Min undersøgelse er lavet med udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret forløb med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Klods Hans, hvor eleverne styrker deres tekst/genrekompetence?”

Min undersøgelse er foretaget i en 3. klasse. Denne klasse er præget af meget uro og larm, og eleverne er vant til en kultur i dansk, hvor der i forhold til skriftsprog især er fokus på emnerne “skriv pænt”, “læs rent” og “0-fejl”. 

Det har skabt en klassekultur, hvor eleverne har mistet motivationen og glæden ved at lære, og derfor ikke gider hverken læsning eller skrivning. Derved er der især i dansk en række konflikter som forstyrrer undervisningen pga. manglede koncentration og motivation.  

Min undersøgelse er et forsøg på at forbedre denne ærgerlige kultur i dansk, og undervisningsplanen bærer derfor præg af nye tilgange til læsning, skrivning og læseforståelse.

I den forbindelse arbejdes der med kreative skriveopgaver i form af elevproduktioner, og læsning knyttet til denne opgave, så læsningen både giver mening og inspirerer til det videre arbejde.

Vi har i timerene set en humoristisk film-version af Klods Hans, læst eventyret om Klods Hans og efterfølgende har eleverne skrevet/tegnet deres egne eventyr inspireret af Klods Hans. 

Denne arbejdsstruktur er inspireret af metoden “opdagende skrivning”, som er den metode, jeg har anvendt som teoretisk afsæt for min undersøgelse. 

Min DIGI-talk er her

Jeg håber min undersøgelse kan inspirere jer! 

God arbejdslyst! 

Venlig hilsen Louise

Læringssituationer og kognitive processer – undersøgelse i modulet Elevens læring og udvikling (ELU)

Kære medstuderende!

Jeg har udarbejdet denne undersøgelse i modulet: ’Elevens læring og udvikling’. Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvilken betydning har de otte rum for mulige læringssituationer sammenholdt med Piagets fire stadier for barnets kognitive processer, i forhold til at man kan skabe de bedst mulige forudsætninger for elevens læring?

Til min undersøgelse har jeg kunne trække meget på min erfaring som lærervikar (mit studiejob), hvor jeg blandt andet har haft et fast vikariat på 2. og 4. årgang. Min undersøgelse er derfor foregået i flere fag samt på forskellige årgange, hvilket har kunne give en differentieret undersøgelse, hvor flere af Piagets stadier kunne komme i betragtning, da hans stadier går fra 0 til 15 år, hvilket dækker over folkeskoleelevernes alder.

Ved at have arbejdet med mit undersøgelsesspørgsmål kom jeg frem til, at undervisningsdifferentiering er vejen frem for at skabe de bedst mulige forudsætninger for elevens læring, fordi man her kan tage højde for, både hvilken læringssituation samt hvilket kognitive stadie eleven befinder sig i/på. Dette kan variere fra fag til fag.

Jeg håber, mit professionsessay kan inspirere nogle af jer andre, når I skal skrive jeres professionsessay – ligesom jeg har fundet inspiration fra andres herinde på DIGI-bloggen.

Min DIGI-talk

God vind med studiet og god læsning! 😊

De bedste studie hilsner
Amalie Balster

Minecraft og Gamebased Playful Learning i tysk-undervisningen

Kære medstuderende  

Når jeg har undervist i faget tysk, har jeg ofte oplevet, at eleverne er meget tilbageholdende med at sige noget i undervisningen. Uanset hvad der skyldes denne mangel på aktiv deltagelse, er det en lærers opgave at skabe en undervisning, som er meningsfuld for eleverne og som de har lyst til at deltage aktivt i. Teori om fremmedsprogsdidaktik viser, at autentiske kommunikationssituationer i undervisningen er vejen frem, når man skal understøtte elevernes aktive deltagelse og sprogtilegnelse. Spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan skabe autentisk kommunikation på tysk i klasseværelset – hvor eleverne jo normalt helst taler dansk sammen – har derfor optaget mig meget.  

Da jeg fik valgfaget gamebased playful learning fik jeg øjnene op for det potentiale inddragelsen af leg og spil i undervisningen har. Derfor besluttede jeg at bruge teori og metoder fra modulet i tilknytning til mit arbejde i tyskfaget, og jeg valgte at arbejde med problemformuleringen:   

Hvordan kan en tilgang med gamebased playful learning bruges til at skabe situationer med autentisk kommunikation i undervisningen? 

Professionsproduktet i dette blogindslag peger på, hvordan arbejdet med Minecraft Education Edition kan skabe grundlag for autentisk kommunikation i tyskfaget, sådan at elevernes deltagelse i undervisningen understøttes. Jeg kommer med et konkret bud på, hvordan man kan gennemføre en dobbeltlektion med brug af Minecraft Education Edition i tyskundervisningen. Samtidig identificerer jeg nogle af de udfordringer, der opstår når man skal gennemføre en sådan ’utraditionel’ undervisning, og jeg kommer med nogle forslag til, hvordan man kan bruge min undersøgelses resultater til at udvikle undervisningen i tysk fremover – sådan at vi sikrer, at eleverne både bliver dygtige til tysk og modtager undervisning, der giver adgang til ”oplevelse, fordybelse og virkelyst” (Folkeskolens formålsparagraf, stk. 2).  

Du kan læse mit professionsessay neden. Mit professionsessay er et PDF-dokument lavet ud fra Bookcreator – hvorved du kan læse mit professionsessay, selvom jeg nu er færdig som studerende på Den digitale læreruddannelse:

Venlig hilsen 

Natashia Andersen 

Professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Engelsk undervisning med fokus på lytning

Dear fellow students. When I had to write my first profession essay, I took great advantage of others’ exemplary work. I felt both guided and inspired by reading through them and I hope my essay will have the same effect on you, should you need it.

My research included theory from ADDU, AUK, and English which gave me the opportunity to include multiple theories to create my lesson plan and to analyze the outcome. I especially focused on Oettingen’s pedagogical paradoxes, Meyer’s characteristics of good teaching, Freden’s inclusion of creativity in our lessons, and Gibbon’s theories on scaffolded language acquisition.

My research question went like this: How do you plan, complete, and evaluate an English lesson where the pupils divided into groups will practice listening through the activity ‘Map Games’, a content-based learning activity featuring the information gap?    

I focused on using the English language and listening as the means for my pupils to obtain new knowledge and acquire new linguistic skills. We did so, by playing multiple versions of the listening activity game ‘Map Games’, where I scaffolded new knowledge onto the pupils’ pre-existing knowledge. As the game become more and more communicatively explicit, it ultimately became successful rounds of gameplaying.

DIGI-talk

Mange hilsner

Benita Minka Bünger

Praktik 1: Fokus på klasseledelse i forhold til struktur, regler og ro?

Kære medstuderende

I min første praktik kom jeg til en meget livlig klasse, hvilket skabte uro i undervisningen. Et par uger inde i forløbet besluttede jeg derfor at arbejde med klasseledelse med særligt fokus på struktur, regler og ro og i denne proces inddrog jeg eleverne. Forud for opgaven arbejdede jeg på at skabe en relation til eleverne og klassen, og selvom det ikke er fokus på opgaven, er det godt at være sig bevidst, da det nok har haft en indflydelse på resultatet.

Min praktik var en helt fantastisk oplevelse, der bekræftede mig i, at lærergerningen er det rigtige for mig.

Jeg håber derfor, at min opgave kan være til inspiration for andre.

Mange hilsner

(Eva) Lærke Lundtorp Olsen

Undersøgelse i matematik om elevers gange-færdigheder

Kære medstuderende

På modul 3 – tilpasset matematikundervisning og stokastik har jeg valgt at afprøve en af screeningsmulighederne for at teste, om en elev er i matematikvanskeligheder.

Mere specifikt har jeg testet tre elever i 5. klasse med RoS Gange Test med henblik på at kortlægge deres gangefærdigheder, og herudfra vurdere om eleven er i matematikvanskeligheder. Vurderingen munder ud i forslag til eventuelle tiltag, som kan videreudvikle elevens gangefærdigheder.

Interessen for opgaven opstod, da jeg som vikar gentagende gange har taget mig selv i at overveje, om en elev har større vanskeligheder med forståelsen af matematikken end den specifikke opgave.

Min oplevelse med RoS Gange Test er, at den er konkret og ligetil at tilgå –  og meget spændende at afprøve. Og den får min varmeste anbefaling at afprøve selv. Jeg håber I kan få glæde af den

I kan læse mit Professionsessay nedenfor- håber, at det vil inspirere jer.

Mange hilsner

(Eva) Lærke Lundtorp Olsen

Online corona-danskundervisning i en tredje klasse, hvor børnene skal arbejde med analog brevskrivning og reflektere over denne uvante kommunikationsform

Kære DIGI-medstuderende

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU, AUK samt Dansk. Undersøgelsen er foretaget i en 3. klasse i en dansk folkeskole, hvor forløbet foregik i danskfaget.

I tiden med covid-19, hvor alting er usikkert, har jeg været nødsaget til at lave mit forløb online. Jeg havde til eleverne udarbejdet en modulplanlægning, som kunne ses og laves både på skolen eller derhjemme, hvis skolerne skulle blive lukket ned.

De digitale færdigheder har forandret sig en del gennem tiden og mennesker skal altid vænne sig til en ny form for teknologi. I min undersøgelse får eleverne kendskab til ansigtsløs- og digital kommunikation, samt kendskab til hvordan man kommunikerer analogt per brev. 

Forløbet var spændende og for mig var det overraskende, at en så gammel kommunikationsform som brevskrivning med tilhørende frimærke og postkasse var ukendt for så mange elever.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i en tredje klasse, hvor børnene skal arbejde med analog brevskrivning og reflektere over uvante kommunikationsformer?

Link til DIGI-talk: https://www.studietube.dk/video/7243452/0904f8df965ba27a087d91d309b73276

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig!

Held og lykke med studiet og god læsning.

De bedste hilsner

Emilie Nørgaard

Eksklusion fra fællesskabet – og hvilke spor sætter dette i et barn – undersøgelse i modulet Elevens Læring og Udvikling

Kære DIGI-medstuderende

Jeg har observeret, undersøgt og skrevet nedenstående professionsessay i modulet; Elevens læring og udvikling.

I min undersøgelse vil du møde Emilie. I min observation opstår en situation, som blev nødvendig at dykke ned i og udforske.

På baggrund af det observerede fokuserer jeg i min undersøgelse på at afklare det relationelle forhold mellem elev og lærer. Jeg fokuserer på samarbejdet med og om børnene, hvori jeg har de kollegiale relationer for øje, hvor det faglige sparringspartnerskab også bliver vægtet.

Jeg afklarer hvad eksklusion fra fællesskabet, sætter af spor i et barn og hvad man kan gøre for at håndtere det professionelt efterfølgende. 

Må det inspirere – Held og lykke med videre studie. 

Bedste hilsner  Zenitta

Bevægelse og kreativitet i danskundervisningen i indskolingen

Kære digi-medstuderende! 

Her følger mit professionsessay i modulerne AUK og ADDU.

Min undersøgelse er foretaget i en 2. klasse i dansk, og omhandler en emneuge om gode venskaber; “venskabsuge”. 

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således: 

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret danskundervisning i indskolingen, hvor der er fokus på bevægelse og kreative/praktiske elevproduktioner? 

Min undersøgelse er derfor foretaget med stor vægt på undervisningsdifferentiering og varieret undervisning, hvor playful learning, bevægelse og kreativitet er i højsædet.

Der er yderligere arbejdet med digitale medier på flere måder. 

Eleverne har bl.a. produceret tegneserier og padlets, leget frugtsalat med et fagligt twist og arbejdet med venskab på forskellige dansk-faglige måder. 

Min undersøgelse bærer særligt præg af, at der er meget uro og mange konflikter blandt eleverne. Der er derfor prøvet kræfter af med konflikthåndtering og forsøg på at forbedre klassemiljøet; så du kan finde en række eksempler på støjreducerende tiltag, teambuilding og konflikthåndtering her! 

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig i dit videre arbejde!

Link til digi-talk: https://www.skoletube.dk/video/6949327/1390474590

God læsning! 

Mvh Louise