Jeg har planlagt og gennemført en undervisning i faget dansk på den lokale folkeskole, i 1. og 2. klasse i mine fag ADDU og AUK. Undervisningsforløbet har jeg forklaret for børnene i følgende E-bog og det med såvel tekst og billeder som indtaling, hvorved alle eleverne kunne forstå, hvad vi skulle arbejde med.
Jeg blev hurtigt på uddannelsen grebet og inspireret af Célestin Freinet. Derfor mit undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles Freinet-inspireret danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne lytter til en lydbogs-historie for efterfølgende at fortælle deres egen historie i deres egen e-bog?
I min undersøgelse fylder frihed overvejende. For hvor meget frihed er muligt for os at give, indenfor de rammer vi samtidig skal arbejde indenfor? Og i sidste ende – Kan vi finde ud af det qua vores egen dannelse og mønstre?
Jeg har lavet en undersøgelse i modulerne AUK & ADDU om nyheder.
Min undersøgelse er foretaget i en 9. klasse, hvor eleverne skulle producere nyhedsudsendelser.
I min undersøgelse har jeg fokus på samfundsfaget og danskfaget.
Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et tværfagligt dansk- og samfundsfagsundervisningsforløb, hvor eleverne producerer deres egen nyhedsudsendelse om et samfundsfagligt emne, der samtidig fungerer som eksamensforberedelse?
Jeg har planlagt og gennemført et tværfagligt forløb i dansk, ADDU, og AUK i en 5. klasse på en privatskole. Forløbet omhandlede playful learning/playful writing – altså opdagende skrivning i et kreativt rum og med et stort fokus på at skabe et dialogisk klasserum.
Undersøgelsesspørgsmål lyder:
Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et Playful Learning skriveforløb i dansk med fokus på det legende og udforskende element i skrivningen?
Jeg håber, I kan finde inspiration i professionsessayet og i den tilhørende DIGI-talk.
Jeg har lavet en undersøgelse i modulerne ADDU, AUK og literacy. Undersøgelsen er foretaget i en 6. klasse i en dansk folkeskole, hvor forløbet foregik i danskfaget. I denne tid med Covid-19, hvor alt er usikkert, så valgte jeg at lave et forløb, hvor der udelukkende skulle bruges digitale redskaber i undervisningen. Dette var både, fordi det passede til mit undersøgelsesspørgsmål, men også for at kunne gennemføre forløbet alligevel, hvis skolen skulle blive lukket ned.
I mit arbejde som lærervikar gennem flere år har jeg hørt og set, hvordan folkeskoleelever kommunikerer med hinanden både analogt og digitalt. Især på de digitale medier opstår der ofte konflikter, som kan ende ud i uvenskaber og mobning. Elevernes virkelige verden og digitale verden er én og samme, hvorfor det har stor betydning at kommunikere ordentligt begge steder.
Mit undersøgelsesspørgsmål er: Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i dansk, hvor målet er, at eleverne lærer at afpasse deres sprog i såvel analog som digital kommunikation, således det matcher modtageren og sagen, der kommunikeres om?
Jeg finder det specielt interessant og udfordrende, hvordan man som lærer optimerer feedback i forhold til at fremme læring såvel som at muliggøre læring og deltagelse for alle. Umiddelbart virker det som en overvældende opgave, at skulle forbedre feedback både i dybden og bredden, men min undersøgelse har helt sikkert understreget, at et fokus på processen og ikke kun præstationen skaber helt nye og bedre differentieringsmuligheder, og har potentiale til at kvalificere og tilpasse feedbacken til den enkelte elev. Men det kræver øvelse – både fra lærerens og elevens side, og det kræver at feedback tilskrives en større betydning i selve undervisningsforløbet.
Håber at du finder inspiration i mit professionsessay.
Det er min erfaring som dansklærer i en aldersintegreret gruppe på Kegnæs Friskole, at elever har meget lettere ved at tale end at skrive. Denne erfaring bakkes teoretisk op af Fibiger og Jørgensen i Tæt på Literacy. De skriver, at talesprog og skriftsprog er forskellige måder at kommunikere på samme sprog på. Der er en “kløft” imellem de to former for sprog, som selvfølgelig er baseret på mange faktorer. Ifølge forfatterne er den primære forskel dog, at det ene er auditivt, mens det andet er visuelt ved brug af skrifttegn (Fibiger & Jørgensen 2016: 54). Modulet Literacy har lært mig, at god skrivning er et håndværk, som alle skal tilegne sig. Det er altså noget, der skal læres, og det er lærerens arbejde at lære eleven at skrive (Kvithyld, Kringstad & Melby 2014: 7). Samtidig har modulet givet mig en masse redskaber til, hvordan jeg kan hjælpe eleverne overkomme denne “kløft.” Jeg kunne godt tænke mig at afprøve en af disse redskaber i min undersøgelse.
Spørgsmålet er nu hvilket redskab og hvilken undervisningssituation, jeg skal benytte. Hvert år deltager Storgruppen (6. og 7. klasse) fra Kegnæs Friskole i Berlingske Tidendes avisuge. Denne uge er højdepunktet i danskundervisningen, og eleverne glæder sig allerede fra skolestart til ugen. I avisens bedømmelseskriterier står der, at der lægges vægt på “variation i de journalistiske genrer” (https://aiu.dk/grundskole/nyhedsugen/bedommelseskriterier/webavis-bedommelse). Derudover fastslog Kevin Walsh, der er digital redaktionschef på Berlingske og med i dommerkomiteen, at de journalistiske færdigheder, som eleverne udviser, er vigtigst i bedømmelsen (K. Walsh, personlig kommunikation, 8. september 2020). Jeg fik ikke uddybet, hvad begrebet “journalistiske færdigheder” dækker over, men ud fra konteksten og de andre pointer Walsh lavede i workshoppen, går jeg ud fra, at det dækker over evnen til at skrive en velfunderet, originalt vinklet artikel med afsæt i de journalistiske genrer. Hvis jeg har ret i, at “journalistiske færdigheder” kræver kundskab i avisgenrer, så synes jeg, at forberedelse af eleverne til avisugen gennem genrepædagogikken ligger lige til højrebenet. Jeg vælger derfor dette fokus. Den argumenterende tekst er ofte vanskelig for elever, fordi eleverne skal væve tekstens emne sammen med deres egen holdning. Jeg vælger derfor at fokusere på denne genre i min undersøgelse. Dermed er jeg kommet frem til følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan jeg ved hjælp af genrepædagogikken kvalificere elevernes skrivning af argumenterende tekster? Eleverne går i henholdsvis 6. og 7. klasse.
Alle billederne i opgaven er lavet af mine elever.
I mit arbejde med dette professionsessay forsøgte jeg at besvare følgende:
Hvorfor er det vigtigt at fremme kreativiteten, hvad er problemet, og hvad kan vi selv gøre?
Hvilket ledte mig frem til undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles kreativ undervisning i dansk i udskolingen omkring eventyr, hvor eleverne skal arbejde med digitale produktioner?
Jeg har lavet et online forløb i dansk i en 2. klasse. Hjemmeundervisning gav de digitale færdigheder et boost. Den digitale dannelse er i fuld gang. Og denne udvikling vil jeg med denne undersøgelse understøtte, ved at sætte fokus på skriftlig digital kommunikation. Derfor undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles online danskundervisning i grundskolen med fokus på Hilbert Meyers pointer om indholdsmæssig klarhed og transparente præstationsforventninger, hvor elever fordyber sig i emnet digital kommunikation, hvor de selv skal skrive digitale beskeder til bedsteforældre og venner?
I undervisningen har jeg brugt en række teknologier fra skoletube.dk til at instruere børnene i, hvad de skulle lave i undervisningen. Du kan se mine produktioner i bilag 1. Håber at de er inspirerende for dig.
