Boldbasis og inklusion i idrætsundervisningen

Hej DIGI-medstuderende!

Jeg har gennem mit første idrætsmodul: idrætsfagets basis, kultur og værdier, arbejdet med boldbasis og inklusion i 3.-4. klasse. 

Forløbet har fokuseret på udvikling og understøttelse af sociale og personlige kompetencer. 

Arbejdet med boldbasis er med til at skabe en positiv indflydelse på de idrætsusikre elever ved at have fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde, hvorfor det giver mening at arbejde med i forhold til inklusion. 

Gennem undervisningens tilrettelæggelse, har jeg forsøgt at øge elevernes motivation med udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien og med fokus på elevernes udvikling socialt, personligt og fagligt med holdet eller fællesskabet som udgangspunkt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er som følger: ¨

Hvordan udvikles inkluderende idrætsundervisning, hvor eleverne arbejder med boldbasis, med henblik på understøttelse af personlig og social udvikling?  

Min DIGI-talk

Jeg håber mit essay kan være med til at inspirere jer!

God læselyst 🙂

Mvh. Rikke

Inkluderende undervisning i en modtageklasse

Kære medstuderende.

Jeg har lavet en undersøgelse i modulet Specialpædagogik – udsatte børn og diagnosen i et inkluderende perspektiv, hvor jeg har arbejdet med følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan man tilrettelægge inkluderende undervisning med fokus på indlæring af alfabetet til elever i komplicerede læringssituationer (hukommelsesvanskeligheder)?

Min inspiration til denne undersøgelse fandt jeg i mit vikariat i en modtagerklasse på en dansk folkeskole. Her havde jeg en elev, der kæmpede med at huske, hvad eleven lærte i undervisningen.

Eleven havde ikke været i Danmark særlig længe, hvorfor et af de første fokusområder var at lære det danske alfabet – både at kunne sige og skrive bogstaverne.

Men hvordan kunne jeg skabe inkluderende undervisning, der tog udgangspunkt i elevens forudsætninger – her hukommelsesvanskeligheder?

For at kunne besvare dette kommer mit professionsessay ind på fire skolepraksis-grundtyper jævnfør Rasmus Alenkær samt specialundervisning kontra ordinær undervisning, hvilket bliver holdt op imod John Hatties tanker om god undervisning. Slutteligt reflekterer jeg over, hvordan eleven fremskridt har været, efter jeg stoppede i vikariatet.

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan være med til at inspirere nogle af jer andre studerende – ligesom jeg selv har fundet inspiration herinde.

Det er altid dejligt at kunne hjælpe og inspirere hinanden! 😊

God vind med studiet og god læsning.

De bedste studie hilsner
Amalie Balster

Praktikopgave på praktik i Portugal

Kære medstuderende 

Jeg fik stor hjælp til min praktikopgave her på DIGI-bloggen, da jeg skulle skrive min første praktikopgave, efter at have gennemført niveau 1 praktikken. Håber mit arbejde kan være til hjælp for dig. 

Min undersøgelse lagde stor vægt på dannelse som et forebyggende indsats mod mistrivsel, som desværre er voksende og præger debatter både i Danmark og i udlandet. 

Jeg tog min praktik på en privat international skole i Portugal, hvor jeg underviste i et dannelsesfag kaldet ‘social emotionel læring’ med et undersøgelsesspørgsmål der lød: ”Hvilke didaktiske overvejelser kan man som lærer gøre sig, for at fremme elevernes almene dannelse gennem faget ‘social emotionel læring’?”

I den lektion som praktikopgaven bygger på, skulle eleverne gennem deltagelse og samarbejde lave fælles regler for klassen i fællesskab med udgangspunkt i deres egne individuelle behov. 

Til den mundtlige prøve udbyggede jeg praktikopgaven og fik til prøven nogle dybe diskussioner om mit undersøgelsesspørgsmål.

Det kan i øvrigt anbefales at tage en praktik i udlandet. Min praktikperiode gav en kæmpe indsigt i skolen som dannelsesinstitution, forskel mellem danske folkeskoler og private skoler i udlandet (her Portugal), omgang mellem kolleger og selvfølgelige mellem elever og lærerne. Og mest af alt lærte jeg meget om mig selv i forhold til hvad jeg kan – og hvad jeg står for.

Hilsen

Benita

On Farm animals told by First Graders

Dear fellow students!

Writing this profession essay, I found so much inspiration in all the great material one can find here.

My research question was greatly influenced by Pauline Gibbons and her task based teaching approach. I found it very interesting to combine TBLT and Communicative Language Teaching. This approach allowed me to scaffold the students in many different ways and present the topic “Farm Animals” in a variety of different ways, which in turn helped me potentially reach more students.

My research question was:
“How can I scaffold communicative tasks in a 1st grade and evaluate their language development?”

I focused mainly on teaching the students to recognize the different animals through song and visual tasks.

My DIGI-talk

I hope you enjoy reading my essay and find something that can inspire you on your further journey.

Sincerely

Judith Gillibrand

Filosofiske samtaler i en tysk 4. klasse om det at være et godt menneske

Kære medstuderende!

I første øjeblik virker det som en uovervindelig udfordring at skulle udvikle god undervisning efter bare nogle få måneder på studiet. Alle mulige spørgsmål dukker op undervejs: Hvilket fag skal jeg vælge? Hvilke mål vil jeg arbejde hen imod? Hvordan skifter man bedst mellem aktiviteter i løbet af timen? Hvad nu, hvis noget går galt?

Fremadrettet vil jeg rigtig gerne være den underviser, der drøfter de forskellige religiøse, etiske og filosofiske emner med eleverne, så mit forløb havde til hensigt at indgå i en filosofisk samtale hvor eleverne skulle udarbejde en Padlet samt en fysisk plakat om hvad det vil sige, at hjælpe andre.

Vi befinder os i en 4. klasse i Tyskland og jeg havde et skønt forløb, hvor det blev nødvendigt at re-didaktisere i løbet af undervisningen. Det var en ære at få lov til at føre en virkelig skøn samtale med eleverne og se dem udvikle deres tanker til tegninger.

Læs gerne nærmere om:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles tværfaglig undervisning i engelsk og kristendomskundskab, hvor eleverne udarbejder en padlet om hvad det vil sige at gøre en god gerning?

Min DIGI-talk

Venlig hilsen, kind regards & schöne Grüße,

Sally

Når 1. klasses elever lærer af bedsteforældres fortællinger om deres uddannelse og job

Billede fra vores padlet med elevernes tegninger og indtalinger. Se den fulde padlet i mit professionsessay.

Kære medstuderende!

Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!

Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.

Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.

Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.

I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.

Jeg håber denne undersøgelse kan inspirere og ikke mindst sætte et smil på jeres læber, lige som det gjorde for mig selv.

Min DIGI-talk

God fornøjelse med lytning og jeres videre færd i studiet!

Judith

Musikalsk multimodal fortælling i en 3. klasse

Denne ko indgik i en af elevfortællingerne. Ingen dyr er kommet til skade under dette undervisningsforløb – heller ingen børn…

Kære medstuderende

I mit professionsessay har jeg arbejdet med undersøgelsesspørgsmålet: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, differentieret musikundervisning i 3. klasse, hvor eleverne fremstiller digitale lydsekvenser til en historie?” i modulerne AUK og ADDU.

Eleverne skulle i forløbet kreere deres egne lydproduktioner og vælge passende billeder til en scene af klassens fælles historie, som skulle vises foran klassen og undergå faglig refleksion over deres valg. Programmet Soundation forsøgtes brugt, men blev erstattet med Imovie.

Forløbet gav særlig anledning til at stille skarpt på nogle af de muligheder, faldgruber og opmærksomhedspunkter, der kan være ved et sådant forløb.

Min DIGI-talk

Venlig hilsen

Emil Nordborg Sahlholdt

6. klasses elever laver manga-tegninger i billedkunst og instrueres via digitale værktøjer

Anettes selvportræt lavet i Manga-stil

Kære DIGI- Studerende.

I mit forløb “rejste” vi i klassen til Japan, hvor eleverne med et æstetisk undervisningsmønster undersøgte, kiggede og bedømte tegnekunsten Manga. Eleverne så på forskellige Manga tegninger, tegneserier og produkter. Herefter arbejdede eleverne selvstændigt i den kreative proces, med udførelse af egen Manga Anime i form af et selvportræt. 

Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles billedkunst i 6. klasse, hvor eleverne arbejder med tegnestil, og instrueres via digitale værktøjer?

Håber det kan inspirere og hjælpe andre. 

Her er et forløb med kreativitet, fantasi og humor.

Min DIGI-talk

Med venlig hilsen

Anette

4. klasses elever laver folkeeventyr

Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…

Kære medstuderende! 

Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr? 

Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!   

Min DIGI-talk

Jeg håber, der er noget, du kan bruge! 

Mange hilsner Karina Vesterdal 

Æstetisk elevarbejde omkring Danmarkshistoriens kronologi på mellemtrinnet

På billedets første papir står der “Her starter Danmarkshistorien – 12.800 F. V. T.” Eleverne lavede nok Danmarks længste kronologiske danmarkshistorie på skolens trapper

Kære aspirerende historielærer

I min undersøgelse har jeg valgt at afprøve, hvor man kan arbejde æstetisk med kronologi i historieundervisningen. Jeg har sammen med en sammenlagt 4.-5. klasse udarbejdet en 70 m. lang fysisk tidslinje, hvorpå udvalgte begivenheder skulle placeres. 

Min oprindelige tanke var at arbejde med verdenshistorien, men da hvert år skulle fylde ½ centimeter på linjen, ville det blive en temmelig lang tidslinje, og derfor valgte jeg et fokus på danmarkshistorien, hvilket også er det, der er mest fokus på i historiefagets kanon. Desuden udvalgte jeg nogle begivenheder, som eleverne følte lå tæt på deres hverdag, f.eks. åbningen af den første McDonalds, visningen af verdens første film og da forældre ikke længere måtte slå deres børn, blandet med de lidt større begivenheder, som f.eks. 2. verdenskrig og da kvinderne fik stemmeret. 

Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvordan kan man tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle en æstetisk undervisningssekvens, som kvalificerer eleverne i 4. og 5. klasses forståelse for danmarkshistoriens kronologi? 

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Sabine Glenhammer