Her deles mine erfaringer med observation samt planlægning og gennemførelse af undervisning i min første praktikperiode.
Professionsessayet inkluderer teori fra fagene dansk 4.-10. klasse, pædagogik og almen didaktik samt pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.
Jeg finder også plads til en kritik af den danske uddannelsesforsker Preben Olund Kirkegaards artikel Den æstetiske dannelse og formativ vurdering (2019).
Jeg har igennem min praktik 1. undersøgt, hvordan forskellige undervisningssettings og kontekster har indflydelse på børnenes læring samt deltagelsesmuligheder.
Det har været rasende interessant at arbejde med og givet mig en større indsigt i, hvordan jeg arbejder med planlægning af allerede fra start succesfuld målrettet undervisning.
Min undersøgelse bragte mig vidt omkring og var en stor fornøjelse at arbejde med.
Jeg arbejdede med essayet tværfagligt for modulerne Pædagogisk psykologi og Dansk Etape 1.
Med afsæt i min egen demotiverede folkeskoleoplevelse med klassisk litteraturundervisningsdidaktik i dansk, havde jeg sat mig for at undersøge, hvordan man skaber en undervisning, der ikke er begrænset af lærerens mesterfortolkninger og tanken om, at der kun er et korrekt svar.
Dette byggede jeg videre på via forskningsdata og -teori om motivation, og tilrettelagde det efter undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik. Særligt har jeg i denne undersøgelse eksperimenteret med ikke at analysere elevernes forudsætninger, således eleverne ikke blev begrænset af mine egne forudindtagede holdninger og bedømmelser af deres profiler.
Der blev produceret foldebøger, handlingstidslinjer, brevkassespørgsmål, lydoptagelser og filosoferende samtaler. Eleverne fik frihed til selv at sætte bl.a. niveau og grupper, hvilket de tog konstruktivt imod. Det blev til en spændende og sjov undersøgelse i praksis.
Jeg har i faget dansk yngste arbejdet med billedbogen: “Legenden om sten, saks, papir´´ af Drew Daywalt. Og i den forbindelse har jeg haft fokus på de konkrete artefakter i undervisningen. Her har jeg ville undersøge om de har betydning for forståelsen af tingseventyr. Til dette har jeg fået inspiration fra `de fem faser´, der helt naturligt griber ind i hinanden.
Når der er meget uro i klassen, kan det være svært at skabe trivsel. Hverdagen bliver sur for både lærer og elever. Men kan en engagerende litteraturundervisning med fokus på kreativitet, respekt og ansvar føre til at uroen mindskes, og dermed at trivslen øges?
Følg en 3.klasse på en skole for højtbegavede børn hvor et øget antal opgaver, klare regler, kreative litteraturanalyser, fællesskab og en lille smule kage fører til et stort engagement.
Mit undersøgelsesspørgsmål lød:
Hvordan kan jeg med udgangspunkt i SMITTE-modellen planlægge et engagerende litteraturforløb, hvor eleverne gennem kreative meddigtningsøvelser er i en proces med at forstå og fortolke det læste værker?
Jeg har udarbejdet et professionsessay på baggrund af dette undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan man bruge Hiim og Hippes relationsmodel til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et motiverende og undersøgende litteraturforløb i dansk i 6. klasse, hvor eleverne gennem omskabende arbejde med digital produktion opnår forståelse og fordybelse i værket Askepou, som indgår i eventyrsamlingen Der er Engang, af Kim Fupz Aakeson?
Jeg fandt det relevant at undersøge, hvordan alle elever i en klasse kunne motiveres til at ville indgå i konstruktive læringssammenhænge, så ville opnå succesoplevelser med dertil hørerende lyst til læring. På baggrund af dette, valgte jeg at gøre brug af en undersøgende litteraturtilgang til et moderne eventyr, idet der via denne tilgang er fokus på elevernes møde med teksten frem for, hvorvidt de har analyseret en tekst rigtigt. I sidste fase af undervisningen skulle eleverne via omskabende arbejde fremstille deres egen version af mit valgte eventyr. Dette gjorde de via det digitale værktøj Pixton. Der var desværre ikke særlig mange elever der havde et færdigt produkt, men dem det blev til, var superfine.
Jeg håber I kan finde lidt inspiration i mit professionsessay (selvom det måske er ekstra langt ;))
Jeg har i faget dansk yngste været ude i en fjerdeklasse og arbejdet med børns forestillingsevne gennem læsningen af en billedbog. Eleverne har læst og arbejdet med Ønskekuglen af Mette Vedsø.
Didaktisk har jeg bygget min undervisning op efter en filosofisk billedsamtale og dertil haft fokus på at give eleverne relevant viden om billedbøgers opbygning.
For at undersøge elevernes forestillingsevne har jeg haft fokus på begrebet litterær fortolkningskompetence og hertil tre typer af inferenser.
Til udvælgelsen af aktiviteter har jeg fundet inspiration i Grib Litteraturen og her udvalgt forskellige aktiviteter der vil sætte elevernes forestilling i gang.
Jeg har skrevet følgende professionsessay i modulet ‘Historisk viden, historiebrug, læremidler- og Den historiske kanon’ med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet:
Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg en undervisning i 5. klasse med inddragelse af åben skole omhandlende lokalhistorie, herunder lokalsagn med fokus på historiebrug?
Åben skole, som foregår i lokalsamfundet, på museer og naturcentre, blev indført med skolereformen i 2013 og handler om at skoler skal samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. Jens Pietras beskriver, at der findes fem typer af forløb i åben skole, hvoraf ‘grundforløb’, som refererer til kulturinstitutionens faste tilbud, har været relevant for min opgave.
Du kan her læse nærmere om forløbet som bestod af en ‘før-besøget’, en ‘under besøget’ samt et ‘efter-besøget’ fase.
Min undersøgelse i modulerne AUK og ADDU har taget udgangspunkt i brug af digitale værktøjer, undervisningsdifferentiering og elevernes opdragelse, derfor lød mit undersøgelsesspørgsmål således;
Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning ud fra UVD-modellen, hvor eleverne arbejder via digitale produktioner med, hvilke værdier de har overtaget fra deres forældre/bedsteforældre, og hvilke de gerne selv vil give videre?
Grunden til valget af undersøgelse er, at jeg er af den opfattelse, at relationen og kendskabet til sine elever, giver den bedst mulige chance for succes i sit fag og med sine didaktiske ambitioner. Dette valgte jeg at undersøge på/med en 6. klasse, som jeg allerede har en relation til qua mit arbejde på skolen. Derfor bød min undervisning på noget så udfordrende som, at de skulle beskrive egen opdragelse og en bedsteforælders via en opgave, som jeg oprettede på MinUddannelse. Opgaven skulle laves i nogle udvalgte digitale værktøjer, og der skulle en stor portion selvindsigt til, samt øvelse i formulering og kreativitet.
Jeg ser ofte i dagligdagen, hvordan relationerne mellem lærere og elever påvirker dagen for dem, men også undervisningen og udbytter heraf, både i positive og negative retninger. Dette synes jeg, er værd at tage op og prøve at forbedre via mere og bedre kendskab til sine elever, bedre og mere rummelige relationer og en mere inkluderende undervisning, via differentieret undervisning.
With this research essay I have tried to develop a class course where we focus on verbal communication, genuine tasks with real-life relevance, modern technology, and digital tools, using Vygotsky’s sociocultural theory about learning being a social process and his theory on the zone for proximal development as guidelines for learner development. To motivate the learners for the task at hand, I chose a subject which was at peak interest at the time: our class trip to Bornholm. To further encourage and challenge the learners to use and develop their oral skills I chose the YouTube-video as the main communication channel and final product, with a parents-day viewing as the deadline and motivational factor for the final product.
Research question: How might I scaffold my pupils in creating a Video log (Vlog) in English about their class trip to Bornholm?