Når 1. klasses elever lærer af bedsteforældres fortællinger om deres uddannelse og job

Billede fra vores padlet med elevernes tegninger og indtalinger. Se den fulde padlet i mit professionsessay.

Kære medstuderende!

Da jeg selv har fundet stor inspiration og guidning her på DIGI-bloggen, synes jeg kun det er på sin plads, at jeg selv deler mit eget første professionsessay med jer!

Min undersøgelse fandt sted i en skøn 1. klasse med en enorm forskel i elevernes forudsætninger, hvilket tydeligt fremgår af min Padlet. Formålet med undersøgelsen var at eleverne skulle få et indblik i hvad deres fremtid kunne bringe i forhold til uddannelse og job, men lige så meget at give dem en forståelse af tidligere generationers, forældre og bedsteforældre, forudsætninger, jobs og uddannelse.

Jeg udformede min undersøgelse ud fra fagene ADDU og AUK, her fandt jeg stor inspiration fra både Freinets tanker om ”learn by doing” tilgangen og John Deweys teorier om vigtigheden af kommunikation som kilde til viden.

Jeg havde planlagt et forløb bestående af to dobbeltlektioner med 4 dages mellemrum, da det var essentielt for eleverne at have tid til at kunne foretage deres interviews af deres forældre eller bedsteforældre.

I min Padlet, som er linket i mit professionsessay, er der mulighed for at lytte til elevernes skønne fortællinger om deres egne fremtidsdrømme og hvad de senere erfarede ud fra samtaler med forældre/bedsteforældre.

Jeg håber denne undersøgelse kan inspirere og ikke mindst sætte et smil på jeres læber, lige som det gjorde for mig selv.

Min DIGI-talk

God fornøjelse med lytning og jeres videre færd i studiet!

Judith

Musikalsk multimodal fortælling i en 3. klasse

Denne ko indgik i en af elevfortællingerne. Ingen dyr er kommet til skade under dette undervisningsforløb – heller ingen børn…

Kære medstuderende

I mit professionsessay har jeg arbejdet med undersøgelsesspørgsmålet: “Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret, differentieret musikundervisning i 3. klasse, hvor eleverne fremstiller digitale lydsekvenser til en historie?” i modulerne AUK og ADDU.

Eleverne skulle i forløbet kreere deres egne lydproduktioner og vælge passende billeder til en scene af klassens fælles historie, som skulle vises foran klassen og undergå faglig refleksion over deres valg. Programmet Soundation forsøgtes brugt, men blev erstattet med Imovie.

Forløbet gav særlig anledning til at stille skarpt på nogle af de muligheder, faldgruber og opmærksomhedspunkter, der kan være ved et sådant forløb.

Min DIGI-talk

Venlig hilsen

Emil Nordborg Sahlholdt

6. klasses elever laver manga-tegninger i billedkunst og instrueres via digitale værktøjer

Anettes selvportræt lavet i Manga-stil

Kære DIGI- Studerende.

I mit forløb “rejste” vi i klassen til Japan, hvor eleverne med et æstetisk undervisningsmønster undersøgte, kiggede og bedømte tegnekunsten Manga. Eleverne så på forskellige Manga tegninger, tegneserier og produkter. Herefter arbejdede eleverne selvstændigt i den kreative proces, med udførelse af egen Manga Anime i form af et selvportræt. 

Mit undersøgelsesspørgsmål: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles billedkunst i 6. klasse, hvor eleverne arbejder med tegnestil, og instrueres via digitale værktøjer?

Håber det kan inspirere og hjælpe andre. 

Her er et forløb med kreativitet, fantasi og humor.

Min DIGI-talk

Med venlig hilsen

Anette

4. klasses elever laver folkeeventyr

Når man går i 4. klasse skal eventyr helst slutte med ordene “slut, prut, finale”…

Kære medstuderende! 

Her har I mit professionsessay for modulerne ADDU, AUK og DAU Literacy. Det har været et spændende arbejde at dykke ned i teori, for derefter selv at udvikle et undervisningsforløb og gennemføre det i en skøn 4. klasse.  

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles danskundervisning i genren folkeeventyr i en 4. klasse, med fokus på at eleverne instrueres via digitale medier, samt eleverne skriver deres eget eventyr? 

Det var en sand fornøjelse at se og høre eleverne arbejde flittigt med deres eventyr. Den efterfølgende analyse af eventyrene var bestemt heller ikke kedelig, hvilket der også er et eksempel på i mit professionsessay. En lille tekst, kan fortælle så utroligt meget om skribenten – sikke et indblik man, som dansklærer, kan få i andre mennesker!   

Min DIGI-talk

Jeg håber, der er noget, du kan bruge! 

Mange hilsner Karina Vesterdal 

2. klasses elever laver informerende tekster i danskundervisningen via Minecraft Education Edition

Billede fra Minecraft Education Edition verdenen, som blev brugt i danskundervisningen

Kære medstuderende, 

Jeg har i dansk modul 1 lavet en undersøgelse ud fra dette undersøgelsespørgsmål: 

Hvordan kan man planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb med informerende tekster i 2. klasse, ved hjælp af Minecraft education og gamebased playful learning?

Udover jeg synes genrepædagogikken er en spændende vej ind i skriftsproget, så finder jeg også delen med gamebased playful learning spændende.

Jeg har tidligere lavet undersøgelse i Minecraft education edition, hvor jeg blev blæst bagover af hvad det kunne. Her viste det sig, at elevernes indstilling til opgaverne ændrede sig, der var oceaner af mulighed for undervisningsdifferentiering og sidst men ikke mindst, så var det super lærerigt for mig at benytte Minecraft som læremiddel. Det åbnede mine øjne for en alternativ tilgang, som jeg ville afprøve i faget dansk også.

Jeg blev ikke skuffet, det viste sig nemlig at den struktureret ramme, som genrepædagogikken skabte, sammenholdt med den kreative problemløsning med gamebased playful learning var en virkelig fin blanding. 

Jeg håber, at det kan være med at til inspirere jer, til at give Minecraft education edition en chance 🙂 

Min DIGI-talk

Med venlig hilsen 

Marie Muxoll Kjellerup

Æstetisk elevarbejde omkring Danmarkshistoriens kronologi på mellemtrinnet

På billedets første papir står der “Her starter Danmarkshistorien – 12.800 F. V. T.” Eleverne lavede nok Danmarks længste kronologiske danmarkshistorie på skolens trapper

Kære aspirerende historielærer

I min undersøgelse har jeg valgt at afprøve, hvor man kan arbejde æstetisk med kronologi i historieundervisningen. Jeg har sammen med en sammenlagt 4.-5. klasse udarbejdet en 70 m. lang fysisk tidslinje, hvorpå udvalgte begivenheder skulle placeres. 

Min oprindelige tanke var at arbejde med verdenshistorien, men da hvert år skulle fylde ½ centimeter på linjen, ville det blive en temmelig lang tidslinje, og derfor valgte jeg et fokus på danmarkshistorien, hvilket også er det, der er mest fokus på i historiefagets kanon. Desuden udvalgte jeg nogle begivenheder, som eleverne følte lå tæt på deres hverdag, f.eks. åbningen af den første McDonalds, visningen af verdens første film og da forældre ikke længere måtte slå deres børn, blandet med de lidt større begivenheder, som f.eks. 2. verdenskrig og da kvinderne fik stemmeret. 

Mit undersøgelsesspørgsmål var:

Hvordan kan man tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle en æstetisk undervisningssekvens, som kvalificerer eleverne i 4. og 5. klasses forståelse for danmarkshistoriens kronologi? 

Min DIGI-talk

Mange hilsner

Sabine Glenhammer

Legende tilgang til danskundervisningen i en 3. klasse på en tysk mindretalsskole

Hej kære DIGI-medstuderende!

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU og AUK.

Jeg har udarbejdet denne handlingsorienterede undersøgelse i ADDU og AUK, og bragte mine teorier ind i forbindelse med Dansk undervisningen på Ejderskolen, en tysk mindretalsskole nord for Padborg.

Undersøgelsen fandt sted i en 3. klasse.

Da danskundervisningen på en mindretalsskole er sværere for eleverne og de hurtigere kan miste motivationen, ville jeg især fokusere på, at læring og kreativitet hænger tæt sammen, og hvordan man kan lære at være kreativt, idet læring kan forstås som et led i et menneskes udvikling og forandring af menneskelige praksisser, hvilket Tanggaard pointerer.

Jeg tog udgangspunkt i det Walsh hævder, nemlig at hvis læreren tager udgangspunkt i både opfyldelsen af læringsmålene og i det legende og lærende barn, så resulterer interaktionerne i motivation, entusiasme og engagement blandt andet i læsning og skrivning

Derfor har jeg i min undersøgelse lagt fokus på børnenes evne til forestilling og fantasi, for at gøre dem opmærksom på denne skønne evne, som lader dem danne indre fantasifulde billeder, hvilket muliggøres igennem en undervisning, hvor eleverne gennem fordybelse udvikler sig fagligt.

Mit undersøgelsesspørgsmål er formuleret således:

“Hvordan kan jeg planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en handlingsorienteret danskundervisning, hvor eleverne skaber en historie igennem en tegneserie?”

Min DIGI-talk

Jeg håber, at mit professionsessay kan inspirere dig og god læselyst!

De bedste hilsner fra Tyskland

Maren

Drager og andre mytiske væsner – museumsformidling i undervisningen

Kære medstuderende

I det tredje historiemodul har jeg arbejdet med brugen af historiske scenarier i undervisningen og set på, hvordan eksterne læringsmiljøer kan bruges til at understøtte og udbygge den læring, der finder sted i skolen.

Undersøgelsesspørgsmålet lyder således: 

Hvordan kan man med arbejde med æstetiske oplevelser og historiske scenarier i indskolingen ved at gøre brug af museumsformidling? 

Målgruppen er lidt anderledes end normalt idet det er en gruppe af hjemmeskolede børn i alderen 5-9 år, der gennem arbejdet med emnet ‘mytiske væsner’ har været på besøg på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

God læsning,

Mange hilsner

Stefanie Bruun

3. klasses elever forklarer regnestrategier for 1. klasses elever

Tegneserie lavet i Pixton fra værktøjskassen
Studietube.dk/Skoletube.dk

Kære medstuderende

Velkommen til mit professionsessay og undervisningsforløb i modulerne ADDU, AUK samt matematik. Undersøgelsen er foretaget i en 3.klasse, hvor forløbet foregik i matematik med fokus på en handlingsorienteret undervisning med regnestrategier som hovedemne.

Mit undersøgelsesspørgsmål lyder således:

“Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles handlingsorienteret matematikundervisning i en 3. klasse, hvor eleverne arbejder med regnestrategier og bliver forklaret derom via digitale produktioner? “ 

Eleverne skulle gennem mine digitale produktioner selv fremstille en foldebog med regnestrategier, hvor de herefter skulle videreformidle deres viden og opgaver om regnestrategier til 1.klasse. 

Min Digi-talk

Jeg håber du vil finde inspiration til dit kommende undervisningsforløb. 

De bedste hilsner

Rasmine Knudsen

Elevers arbejde med egenproduktion af analoge tegneserier øger bevidsthed om samspil mellem tekst og billede

Kære kommende dansklærer

Undersøgelsesspørgsmålet for dette professionsessay lyder således:

Hvordan planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles et undervisningsforløb i dansk, hvor eleverne gennem egenproduktion af tegneseriestribe opnår bevidsthed om samspil mellem tekst og billede samt styrker deres narrative kompetence?

I modul 3 i dansk: kommunikation og genrer, har jeg planlagt og gennemført et helt vildt spændende undervisningsforløb. Dette professionsessay omhandler en undersøgelse foretaget i en 5. klasse.

Eleverne skulle gennem egenproduktion og gamle tegneserier fremstille nye multimodale intertekstuelle tegneseriestriber.

Min Digi-talk (lavet i Powtoon)

Jeg håber, at du vil finde inspiration til dit kommende undervisningsforløb.

Kærlig hilsen,

Cassandra Molin Cramer Oreskov